Meninger, meninger, meninger...

Boys only look good without makeup, because society haven’t told them they look ugly without it

 photo 1526918_651838151545013_1861474712_n-220x300_zps83383a19.jpg

Jeg har altid været vild med beauty. Alt fra hår, makeup og negle, til DIY og ‘forsøg’ på mig selv. Efter min tid i Noblesse, som var en spaklinik, fik jeg rigtig åbnet mine øjne for kunstige negle. Jeg havde før det leget meget lidt med akrylnegle, og en hel del med neglelak. Jeg tror min samling for alvor startede et sted dengang.

Siden da, har jeg leget med både gelenegle og akrylnegle. Lige for tiden er det dog kun akryl. Med mindre jeg pynter, så kan jeg godt finde på at bruge gele. Jeg har meldt mig ind i diverse grupper på facebook, som omhandler negle, og jeg har endda lavet min egen fanside, hvor jeg jævnligt uploader billeder, af mine små kreationer.

Det er sjovt som jeg kan få både timer og dage til at gå med at sidde, negl efter negl, indtil alle ti er perfekte i mine øjne. For så at lave dem om 14 dage efter.  Franske den ene dag, glimmer og flitter, similisten og fimo. Slangeskind og sand, fjer, gavebånd, blomster. Min samling af pynt er efterhånden ret stor.

Mit lille neglehjørne har også vokset de sidste par måneder. Bare neglelakkerne alene fylder 5x 130cm eller sagt med andre ord; 237 forskellige neglelakker. Derudover er der en hel rumdeler med 2×4 rum, med forskellige kasser og kurve. Der bor mine grundmaterialer, maskiner, pynt og hvad der ellers hører til.

Udover negle, så har mit hår også været en hel del igennem. Lige nu er det dog ret naturligt at se på. Jeg vil nemlig være langhåret!

Før i tiden har jeg været dukkebarnet med alverdens forskellige hårfarver og forskellige frisurer. Det har desværre taget rigtig hårdt på håret, som blev meget slidt og tørt at se på. Derfor holder hårfarvningen pause. Men derfor kan man jo sagtens drømme sig langt væk. photo 150787_578018075555405_1767602188_n-300x300_zps022b548f.jpg

Smukke, bløde og lange slangekrøller, i et sundt blond hår, evt lidt dipdye i en mørkere nuance. Det ville garanteret klæde mig rigtig godt nu hvor mit ansigt er ved at indtage sin gamle, pænere facon, efter jeg stoppede med prednison. Medicinen gjorde mig nemlig ret buttet i ansigtet, specielt med runde kinder. Det gjorde at jeg sjældent kunne have opsat hår, og slet ikke pandehår (ikke at jeg savner pandehår), uden at ligne en badebold.

Med hensyn til hårfarver så har jeg også været en del igennem. De sidste 4 år har jeg været (prøver at nævne det i kronologisk rækkefølge) Sort, sort med røde udgroninger, naturrødt, blond, blond med pink pandehår, Elumen orange, rød/bordoux, sort, mørkebrun, rød, naturrød, blond, grøn med lilla og blå i hver side fra midten, blå med turkise og lilla striber, mørkebrun, sort, sort med blå/turkis/pink/lilla/blond striber, sort, brun, lysebrun, naturrød. Og det er så her jeg er nu. En blanding mellem naturrød og naturblond.

No wonder mit hår blev så slidt til sidst! Nu holder jeg, som sagt, pause.

Jeg laver selv min egen hårkur, som egentlig bare består af ren aloe vera, direkte fra bladet. Det sidder i mit nyvaskede, håndklædetørre hår i ca en halv time. Så bliver det skyllet ud, og til slut kommer der en lille smule balsam i spidserne i 5 minutter.

Derudover bliver det klippet ca hver 3-4 uge. Og tro mig, det har meget at sige, specielt hvis man som mig, helst gerne flader hår efter hvert bad.

Med hensyn til makeup, så er det ikke noget jeg som sådan bruger så meget tid og penge på længere. I hvert fald ikke så meget som jeg gjorde engang. For ca halvandet år siden fik jeg noget medicin som gjorde at både mine øjenvipper og øjenbryn faldt af, og mit hår tyndede også en del. I dag er mit hår dejligt tykt igen og mine øjenvipper er vokset frem. Lige på nær de sidste, nederst på venstre side. Mine øjenbryn har også endelig nået den længde, tykkelse og form som jeg har ventet så længe på.

Det betyder at jeg sagtens kan lade min øjenbrynsblyant/pensel og de kunstige øjenvipper ligge. Og det er noget af en befrielse. Jeg tænker efterhånden sjældent over om jeg har makeup på eller ej. Med mindre jeg selvfølgelig skal noget specielt. Sidst jeg havde pudder på var nytårsaften, og sidst jeg havde mascara på var for 13 dage siden, til barnedåben.

Til gengæld bliver min hud renset, vasket og fugtet hver dag, og mine tænder bliver børstet og bleget. Igen bruger jeg min rå aloe vera, og kan kun anbefale at bruge den.

De sidste 3 uger har jeg også brugt det i smoothies. Blandt andet har jeg mixet avokado, appelsin, frisk spinat, kiwi, frosne skovbær, iskaffe og aloe vera gel. Og det er så lækkert en start på dagen. Jeg kan virkelig mærke de dage hvor jeg har drukket det og de dage hvor jeg ikke har.

Kan godt se at den her post blev meget girly-girly med en masse østrogen og forfængelighed. Men whatever, jeg er et dukkebarn til tider, og måske en læser kunne blive inspireret, og er det ikke lidt det en blog går ud på?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar