Meninger, meninger, meninger...

Er Depend farligt?

 photo 7day sommar 2015_b1_zpsvoco6qdq.jpg“Hey Lux, hvordan tør du bruge Depends 7 Day system? Er de ikke fuld af allergier?!” 

Sådan lyder spørgsmålet som jeg efterhånden er blevet stillet flere gange det sidste stykke tid. Så jeg satte mig ind i sagerne. Er 7 Day systemet det samme som GelLack? Og er det fuld af allergi?

GelLack startede hos negleklinikker og blev hurtigt en stor succes. Efter tre år lancerede Depend GelLack til hjemmebrug og også dér var det en stor succes.

Det kom pludselig op i medierne at GelLAck var fuld af allergier og straks skulle fjernes fra markedet. Men lad os se på tallene.
Der er hos Depend Cosmetics modtaget 0,3 procent, som har fået en allergisk reaktion af produktet. I samarbejde med de allergiramte er Depend kommet frem til at allergien kan skyldes følgende:

1. For ofte skift af lak. Eftersom GelLack kunne holde i op til tre uger burde man holde en pause på ca 1 uge mellem hver behandling (red. farveskift.)

2. Berøring af huden. GelLack må, som alle andre systemer, ikke komme på huden. Samme regler gælder jo også når der er tale om gelenegle, akrylnegle eller en simpel Shellak behandling. Rammer man alligevel huden med GelLack så skulle det tørre væk inden kontakt med UV-lyset, da dét kunne skabe allergi og sår på huden.

3. Skadet negle. Depend fraråder brug af GelLack hvis man har kortere negle end fingerspidsen/fingertippen, spaltede negle eller tørre neglebånd. GelLack må nemlig ikke trænge ned i hverken rask, såret eller tør hud.

De tre nævnte punkter var årsager til størstedelen af allergiske reaktioner. Det er vigtigt at man læser og følger brugsanvisningen nøje; og det gælder jo alle slags produkter man har fingrene i.

Depend Cosmetic har taget alle henvendelser meget seriøst og fjernet GelLAck fra hylderne i Danmark, på Miljøstyrelsens anbefaling. De var ikke tvunget til noget.
Og hvorfor var de ikke det? Fordi GelLack ikke indeholder nogle ingredienser som er forbudt i hverken Dansk eller EU-lovgivning. GelLack blev sikkerhedsvurderet og godkendt i henhold til gældende krav i Kosmetikforordningen.

På verdensplan er der modtaget mindre end 0,05% reklamationer. Det vil sige at der er mere end 99,95% tilfredse brugere af GelLack.

7 Day systemet har absolut intet med GelLack at gøre. 7 Day systemet er en hybridlak,som holder i op til 7 dage; nogle gange mere nogle gange mindre. 7 Day kan sammenlignes med Vinylux, som fungerer på samme måde. Det er en mellemting mellem en neglelak og en gellak; ikke at forveksle med en GelLack.

Det er forskellige “opskrifter” som bruges. Begge er dog (og selvfølgelig) godkendt til kosmetisk brug.

 

Jeg håber at jeg har kunnet forklare forståeligt til de af jer som stadig var i tvivl. 7 Day systemet er ikke det samme som GelLack; som hverken er ulovlig eller farlig, hvis man bruger den rigtigt.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar