Eksamenshjælp

Politik i Danmark

Magtens tredeling

Enevælde: Magtens er koncentreret hos en enkelt person/snæver kreds.
Indtil 1849 da vi får Grundloven og vi får demokrati.

Grundloven er grundlæggende rettigheder for borgene fx ytringsfrihed, religionsfrihed og boligens ukrænkelighed. Statens rolle/magt overfor borgerne fx må staten ikke arrestere borgere uden et grundlovsforhør.

Oplysningstiden: Opstår i 1600-1700 tallet.
Montesquieu stillede spørgsmål ved enevældet. Han sagde at det kunne betale sig at splitte magten op.
”Magtens tredeling”. Før stod kongen for det hele, men nu blev det forslået at man kunne hjælpe hinanden. Hver ”sektor” skulle koncentrere sig om sin del.
Danmarks grundlov er inspireret af Montesquieus ideer og nedskrevet deri.

Den lovgivende magt. Folketinget. (I USA er det kongressen (senatet og repræsentanternes hus))

Den udøvende magt. Regeringen. (I USA er det præsidenten)

Den dømmende magt. Domstolene. (I USA er det domstolene)

(Den 4. statsmagt. Medierne ”Demokratiets vagthund”)

 

Politiske deltagelsesformer

Hvordan kan vi som borgere i Danmark få politisk indflydelse?

  • Man kan være politisk aktiv/melde sig ind i et parti.
  • Interesseorganisationer/foreninger med politisk agenda. (Fx LO, Røde kors, andelsboligforening, fagforeninger, Dyrenes beskyttelse, Amnesty international, idrætsforeninger, menighedsråd, Kræftens bekæmpelse, ældresagen)
  • Man kan lave demonstrationer.
  • Man kan stemme/lade være med at stemme/stemme blankt.
  • Man kan lave underskriftindsamlinger/kampagner/happenings/boykot.
  • Man kan henvende sig til medierne (TV, aviser, radio)
  • Man kan bruge de sociale medier (Facebook, Twitter, Instagram, blog)
  • Man kan direkte henvende sig/skrive til politikerne.
  • Man kan skrive læserbreve til aviser/blade/magasiner.
  • ”Den politiske forbruger” – fx køber man kun økologisk eller kun dansk eller måske helt boykotte noget.

 

Medialisering

Det politiske system påvirkes af mediernes krav – ”Den medievredne virkelighed.”
Medierne kaldes også for den fjerde statsmagt eller demokratiets vagthund.

Politikkerne <-> Befolkningen/vælgerne

Medierne (aviser, tv-stationer, radiostationer) Medierne sætter dagsordenen for præmisserne/spillereglerne (dagsordensættende). Det er personen som interviewer der bestemmer spørgsmålene, så de ofte kan få det svar de vil have.
Ofte er spørgsmålene fra interviewer ja/nej-spørgsmål, som ikke giver svarpersonen lov til at give en forklaring.
Spindoktor: En medierådgiver (”sekretær”). Skal rådgive omkring hvordan politikeren skal udtale sig samt kunne give strategisk rådgivning. Også kalenderplanlægning og taleskrivning er spindoktorens job. Spindoktoren skal formidle kontakten til medierne og planlægge interviews på politikerens vegne.
Politikkere, berømtheder og direktører i store firmaer har en spindoktor, som hjælper dem med at udtale sig til pressen.
Spin: At ”dreje/snurre rundt/vinkle.” Kommunikationsredskaber. Der findes forskellige måde at spinne på.

  • Afledningsmanøvren
    • Man går efter manden i stedet for budskabet. Fx Villy Søvndals tale på engelsk under klimamødet i 2009.
  • Mediehåndtering
    • Spindoktoren tager kontakt til medier/journalister som man har særlig god kontakt til, for at få en positiv vinkel.
  • Omgåelse af sandheden
    • Man fremstiller en sag på en helt anden måde/vender en sag på hovedet. Fx I 2011 blev Helle Thorning Smidt statsminister, men partiet havde det dårligste valg i 100 år. Smidt vendte situationen til en sejr – hun blev statsminister. Hun drejede situationen – hun lavede et spin.
  • Holde liv i historier som er belastende for modstanderen
    • Fx Trump som blev ved med at hive frem i Clintons e-mail-sag under præsidentvalget.

Ved brug af en spindoktor kan der være risiko for manipulation – spindoktoren kan påvirke politikeren til at have samme mening.
Det er aftalt på forhånd (via spindoktoren) hvilke spørgsmål journalisten må stille.

Politikeren <-> spindoktor <-> journalisten.

Medierne er gate-keeper. Det vil sige at de bestemmer hvilke nyheder vi skal høre om og hvilke vi ikke skal høre om, samt hvor meget en enkelt nyhed skal blæses op. Medierne danner rammerne for hvordan politik/politiske emner belyses.
Medierne binder borgerne til de tre magtdelinger (den lovgivende, den udøvende og den dømmende)

Medierne styrer det politiske lov – politikernes kontakt til vælgerne foregår via medierne. Politikerne er derfor nødt til at følge med i medierne.

Politikerne følger mediernes rammer, blandt andet ved at benytte en spindoktor.

Molins adfærdsmodel

Modellen bruges til at befolkingen kan sætte sig ind i hvorfor og hvordan de forskellige politiske partier har fundet frem til deres standpunkter.

Når man bruger denne model er det vigtigt at man starter ved valg af standpunkt da det er det der er aktuelt.

 Ydre faktorer: Partiet bliver nødt til at tage hensyn til politik udefra, fx EU og økonomisk krise.
Interesse (interessefaktor):
Hvilke interesser partiet har dækker ikke kun over ideologierne. Partierne vil gerne ramme deres vælgeres interesser.
Strategi (parlamentarisk faktor):
De hensyn et parti må tage til andre partier, fx må Enhedslisten tage hensyn til SF, A og B.
Troværdighed og sympati som politisk person (personfaktor):
Partilederen kommer til at fremstå som partiets talsmand og skal derfor vide troværdighed overfor befolkningen samt have evnen til ar kommunikere.
Opinionsfaktor:
Handler om befolkningen,

  • Popularitet: Emnet skal være populært hos befolkningen.
  • Kontinuitet: Der skal være overensstemmelse mellem det partiet sig og det de gør. Partiet må ikke pludselig skifte mening.

Valg af standpunkt: Hvordan et parti er nået frem til en holdning, fx hvordan er Enhedslisten kommet frem til at de gerne vil støtte Regeringens finanslov.

Hvordan bliver en lov til?

Ide/krav – fra borgerne (læserbreve, demonstrationer), interesseorganisationer evt. medierne – henvender sig til minister.

Lovforslag – udarbejdes af ministeren, diskuteres i folketinget.

1 behandling/afstemning. (Kan forkastes)

Vedtages

Udvalgsbehandling (Udvalget og kvalificerede indenfor området udtaler sig. Udvalget er medlemmer af Folketinget/ordførere). Kan ændre i forslaget.

2 behandling/afstemning. (Kan forkastes)

Vedtages

Evt. udvalgsbehandling (Udvalgte, kvalificerede indenfor området udtaler sig)

3 behandling/afstemning. (Kan forkastes)

Endelig vedtagelse

Ansvarlig minister og dronningen underskriver loven

Offentliggøres i Lovtidende.

Hvis en lov ikke bliver godtaget i første omgang, har man mulighed for at prøve igen efter et par år.
Går loven igennem, men fungerer ikke i praksis, så er der mulighed for at lave ændringer i loven. Dog skal man igennem samme proces, som for at vedtage loven.

 

Politiske partier.

Den politiske skala (Højre-venstre skala)(fordelingspolitik):

Fordelingspolitik:

  • Venstre:

Stor stat
Stor offentlig sektor (skat, moms, afgifter)(offentlige hospitaler, skoler, plejehjem, institutioner)
Høj grad af lighed
Høj grad af omfordeling

  • Højre:

Lille stat
Lille offentlig sektor (private hospitaler, skoler, plejehjem, institutioner)
Stor ulighed
Meget begrænset omfordeling eller ingen omfordeling.

Pr. 28. november 2016.
Regeringen
består af Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
Støtteparti består af Dansk Folkeparti.
Oppositionen består af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Alternativet, SF og Radikale Venstre.

Omfordeling er pengene i samfundet og samfundets goder. En høj omfordeling vil sige at befolkningen betaler skatter og afgifter. Jo mere man tjener des mere betaler man i skat (topskat)(progressivt skattesystem). Et godt eksempel er socialismen.
Ved en lav omfordeling er der en meget lav eller ingen skat. Folk får det de tjener. Et godt eksempel er liberalismen.

 

Masseparti er vælgerne før i tiden (frem til omkring 1970). Nu er vi oftest Catch all parti.

Ved Catch all parti går vi op i mærkesager (Issue-voting)(enkeltsager). Det kan være en god måde at fange sine vælgere på, men modsat kan vælgeren ”glemme” resten af partiets sager. Ideologierne har meget lidt betydning her. Der er mange marginalvælgere; vælgere som måske først vælger i sidste øjeblik på baggrund af én enkeltsag. Værdipolitik har stor betydning.

Masseparti har få marginalvælgere. Vælger man samme parti ved to valg, er man ikke marginalvælger, men kernevælger. Her vælger vi ikke ud fra mærkesager, men ud fra partiets ideologi. Det er fordelingspolitik man her lægger stor vægt på (class-voting).
Som udgangspunkt stemte landmændene (de landmænd som var ”rige”/ejede deres egen gård) på Venstre, arbejderne (industri og håndværkere) stemte på Socialdemokraterne, selvstændige/erhvervsdrivende/købmænd stemte på Konservative og husmænd (de fattige landmænd, som ikke selv ejer sin gård)/skolelærere/præster stemte på Det Radikale Venstre.

Ronald Ingelhart var en amerikansk politolog. Han mente at vælgernes adfærd blev mere splittet og at der ville komme flere og flere marginalvælgere. Han satte det op mod hinanden med en skillelinje: På den ene side var der materialister og på den anden var der postmaterialister.

Materialisterne var vælgerne som sigtede efter tryghed (fordelingspolitik). Også økonomisk tryghed. Lov og orden (politi og retsvæsen) skulle opretholdes og staten skulle hjælpe borgeren.
Man tænkte blot på de basale behov skulle dækkes.

Postmaterialisterne var vælgere som, når de materielle behov var opfyld, begyndte at bekymre sig om nye sager. Her var issue-voting det man gik op i. (værdipolitik)(fx undervisning, dyrevelfærd, legalisering af hash, religionsfrihed, udlændingepolitik, kønspolitik).  Værdipolitik er ”new politics” og issue-voting.

Kontraktpolitik er når et parti lover noget til gengæld for noget andet, altså stemmer. Man danner en ”usynlig kontrakt”. Fx Hvis i stemmer på os, så sørger vi for at topskatten bliver fjernet. Det er et løfte, men et løfte kan også føre til løftebrud hvis de ikke bliver overholdt.

Kontraktpolitikken har fem kendetegn, som også kaldes for papegøjemetoden.

  • Letforståeligt. Indeholde korte sætninger og klare budskaber.
  • Frygt, men håb.
  • Kunne måles/være målbar. Fx ventetider på hospitaler skal kunne måles og dokumenteres.
  • Offentligt tilgængeligt.
  • Medierne skal gøre kontrakten spiselig for vælgerne.

 

Eastons model

Input: Man kommer med et krav til det politiske system.
Derefter vedtager folketinget/regeringen en lov.
Output: Loven kommer ud til borgerne.
Feedback: Borgerne reagerer – enten positivt eller negativt.
Tilbage til input: Borgerne kan være positive overfor loven og stemmer igen på partiet som vedtog loven, eller negativt, og vælger måske et nyt parti at stemme på til næste valg.
Minerva-modellen.

 

Minerva-modellen kan bruges i forhold til at finde ud af hvor de forskellige politiske partier kan placeres, i forhold til fordelingspolitik og værdipolitik.

Modellen kan dog kritiseres, da den ikke kan stå alene. Partier kan sagtens lægge tæt på hinanden værdipolitisk, men langt fra hinanden fordelingspolitisk.

Parlamentarisme.

Parlamentarisme: Det repræsentative demokrati. Det er flertallet som bestemmer regeringen.
Grundlovens §15 ”Ingen minister kan blive siddende i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham.”
Det danske parlament hedder Folketinget.
Det er flertallet af de folketingsvalgte (MF’er) der bestemmer hvem der skal danne Regeringen.
Borgerne skal vælge politikerne ind i folketinget.
Folketinget er den lovgivende magt.
Regeringen er den udøvende magt.

Negativ parlamentarisme:

Et mindretal i regeringen. Der er 179 medlemmer i folketinget, men kun 34 i Venstre. Det vil sige at Venstre er en mindretalsregering.
En mindretalsregering kan dannes af flere partier. Hvis fx Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Enhedslisten går sammen og har mere end 90 mandater til sammen, så er de regeringen men de er en mindretalsregering. Resten af partierne har mindre end 90 mandater, men får de flere end 90 så kan de tvinge et folketingsvalg før tid.

Positiv parlamentarisme:

Et flertal i regeringen. Kan tvinge regeringen til at gå af hvis der er flertal for det i folketinget. Dog kun hvis de har det rette grundlag for det.

Folketinget: Udpeger regeringen. Regeringen og statsministeren er en del af folketinget (179 MF’ere inkl regeringen.)

EU

EU blev stiftet for at lave handelsaftaler og så landene imellem ikke kunne gå i krig med hinanden.

Den europæiske integrationsproces.

  • Dybden: Økonomisk samarbejde og politisk samarbejde. Der blev lavet samlede love og regler for alle i EU.
  • Bredden: Flere lande er blevet optaget i EU. (Fra 6 til 28 lande)

Overstatsligt samarbejde: Medlemslande skal rette sig ind efter EU’s love, dvs. de afgiver deres suverænitet/magt til EU’s institutioner. EU bestemmer lovene i medlemslandene – lovene skal gennemføres i landene.
Mellemstatsligt samarbejde: EU præsenterer lovgivning, men medlemslandene (folketinget) skal stemme om de vil godkende lovene.
Hvis medlemslandet godtager loven, må de selv bestemme hvordan de når i mål, uden indblanding fra EU.

EU’s beslutningsproces (den almindelige)
Kommissionen kommer med en ide til et lovforslag. Derefter skal Europa-Parlamentet i samarbejde med Rådet beslutte, ændre og blive enige om, om lovforslaget skal implementeres. Derefter bliver loven sendt ud i medlemslandene hvor medlemslandene selv finder frem til hvordan loven skal føres ud i livet, alt efter om medlemslandet er overstatsligt eller mellemstatsligt.
I kommissionen sidder rådgivende komiteer, videnskabelige komiteer og nationale eksperter.
I parlamentet sidder medlemmerne inddelt i politiske grupper og ikke i landegrupper. I ministeriet sidder medlemmerne inddelt efter hvilket land man kommer fra.
Ved 1. behandling kan loven vedtages ved et flertal og efterfølgende af Rådet ved et kvalificeret flertal.
Ved 2. behandling kan parlamentet diskutere Rådets holdning. Efterfølgende kan loven vedtages.
Ved 3. behandling kan man bruge en forligsprocedure. Det sker af et udvalg fra parlamentet og Rådet.
Hvis lovforslaget implementeres skal det gennemføres af nationale myndigheder i medlemslandende.
Kommissionen holder øje med om medlemslandene overholder EU’s lovgivning og om lovene gennemføres korrekt.

Der findes to slags love i EU.
Direktiv: ”Rammelov”. EU laver rammerne for loven, men medlemslandet må selv bestemme og beslutte hvordan loven skal foregå i praksis, samt tilpasse loven til det pågældende land.
Der er ikke detaljer fra EU til medlemslandet, som bestemmer hvordan man skal håndtere loven, blot at alle landene i EU skal ende med samme resultat.
Fx tobaksmærkning. Der skal mærkat/billeder på cigaretpakker, men vi bestemmer som individuelt land selv hvordan og hvor meget.
Forordning: Den lov som EU vedtager, gælder direkte i medlemslandene. Her er EU overstatslig og medlemslandene kan ikke gå imod lovgivning, men skal gennemføre loven på den måde EU har bestemt.

Magt

Grunddefinition af magt:
En persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej.

Eller Robert A. Dahls definition:
”Person A, har magt over en anden person B, i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.

Der findes fire overordnede former for magt:

  • Direkte magt – når man bliver påvirket eller manipuleret til noget uden alternativer.
  • Indirekte magt – når man har alternativer
  • Bevidsthed kontrollerende magt – når man bliver manipuleret til at tage et valg.
  • Strukturel magt – tilpasse sig nogle normer og rutiner fx ved nyt job eller ved møde med svigerfamilien.

Medierne kan også være med til at manipurere os.
Gate-keeper” funktion. Medierne har et filter – de vælger hvilke nyheder vi skal høre om og hvilke vi ikke skal høre om. På den måde kan vi hurtigt blive farvet af mediets holdning – manipulation.

Vælgerne/borgerne <-> medierne <-> Det politiske system
Vi får vores information og det politiske system via medierne.

Globalisering

”Verden bliver mindre”
Aktiviteter og tendenser som er tiltaget og som er grænseoverskridende/kontinentaloverskridende.
Vi kan følge med i hele verden hjemmefra via medierne, både danske og udenlandske.

  • Teknologi, fx kommunikation og IT, transport.
  • Politik, fx EU, FN, NATO.
  • Økonomi, fx handel, toldaftaler.
  • Kulturel, trends og tendenser. Fx yoga kom til Danmark og vi tog det til os, selvom det ikke oprindeligt er dansk.
  • Menneskelig, fx man skal tilpasse sig det land man flytter til. Vi rejser mere, vi arbejder i udlandet.

Outsourcing – virksomheder flytter produktionen til udlandet, fx på grund af billigere omkostninger.  Kan også være callcentre og kurser for nuværende ansatte i Danmark.

USA.

Overordnet føderal regering: Præsidenten og Kongressen bestemmer og beslutter de store ting. Underordnet: Delstater/enkeltstater. Mere lokalt. Senatorer og efterfølgende guvernører bestemmer.
I USA findes to partier – Republikanerne og Demokraterne.

Vejen til Det Hvide Hus

Inden præsidentvalget
Primærvalg: Det starter med at kandidaterne stiler op til møder i de lokale partier, i de enkelte stater. Ved disse opstillinger vælger man hvem der får nomineringen, som præsident kandidat for det enkelte parti.
Super Tuesday: Derefter vælges de kommende præsidentkandidater af de fleste partier. Det kan være vigtigt for det endelige resultat.
Partkonventet:
Den endelige kandidat bliver derefter udpeget, og valget kan nu begynde.

Selve præsidentvalget
Valgmandskollegiet: Folket stemmer på en valgmand, der er forpligtet til at pege på den præsidentkandidat, som har flertal.

Flertalsvalg i enkeltmandskredse (winner take all-system): Staterne er delt op i valgkredse (55 valgkredse/valgmænd) Her bestemmer flertallet, hvilken præsidentkandidat valgkredsen skal støtte. Det gælder for præsidentkandidaten om at få flest valgmænd bag sig.

Det amerikanske valgsystem

I USA har de flertalsvalg i enkeltmandskredse også kendt som ”winner-take-it-all-systemet”. Dvs. hvis man har flertal i en valgkreds får man alle stemmerne. Fx hvis man får 51% af stemmerne får man alle stemmerne. Det starter med at man har primærvalg, hvor kandidaten vælges. Her vælger man en valgmand, der skal stemme på deres præsident kandidat. Den dag, hvor der er mange primærvalg kaldes ”Super Tuesday”. Det har stor betydning for valget, da mange svingstater går til valg. En svingstat er en stat, der svinger mellem, hvem de vælger. Man kan dermed blive præsident selvom man ikke har flertal – bare man har flest valgmænd. Partikonventet er hvor der udvælges den endelige kandidat.

Præsidenten

Den amerikanske præsident har flere forskellige roller:
Statsoverhovedet

  • Den øverste leder.
  • USA’s ansigt ud af til.
  • Landsfader/nationalfader
  • Lommeveto – hvis præsidenten ikke er enig med senatets lovgivning kan præsidenten nedlægge – veto. – hvis et flertal på 2/3 i senatet er for loven skal den vedtages.
  • Chef for hæren (”commander in chief)

 Regeringsleder

  • Leder af centraladministrationen – embedsmænd – dem der sørger for at lovene føres ud i virkeligheden.
  • Udvælger de ministre som skal være i regeringen.
  • Leder af den udøvende magt.

Leder af sit politiske parti

  • Ikke reelt valgt som partileder, men pga. hans post som præsident ses det som en selvfølge at han bliver formand.
  • Bestemmer partiets formand og administrative poster i kongressen.
  • Ud over det har han ingen magtbeføjelse

National samlingspunkt

  • Landsfaderrollen – dækker alle i landet.
  • Opmærksomhed skal deles lige mellem alle – både republikaner og demokrater.
  • Godt ansigt udadtil
  • Samle nationen.

Kongressen

Kongressen består af to huse – Senatet og Repræsentanternes hus.
Senatet:
Senatet bliver set som det mest magtfulde kammer, af senatet og repræsentanternes hus. De der sidder i senatet, er senatorer fra hver delstat. Hver delstat har 2 senatorer, og der er i alt 50 delstater. Det er altså 100 medlemmer. Som sagt er der 2 repræsentanter fra hver delstat, de bliver valgt hvert 6. År.
Præsidenten opstiller et lovforslag, som senatet (sammen med repræsentanternes hus) skal godkende, og blive enige om hvorvidt loven skal vedtages eller ej. Senatet er altså sammen med repræsentanternes hus lidt det samme som det vi i Danmark kalder ”folketinget” og har den lovgivende magt.
Repræsentanternes hus: Træffer særlige humanistisk beslutninger samt økonomiske forslag (skat, udgifter og afgifter). Ved stemmelighed har huset den dømmende stemme ift. Præsidentvalg. Der er 435 medlemmer og de vælges hvert 2. År og bliver stemt ind ved valg. Medlemmerne skal godkende lovændringer og træffe økonomiske beslutninger.

Ideologier

En ideologi er et overordnet tankesæt.
En vision om hvordan samfundet ser ud mod hvordan samfundet bør ser ud.

En ideologi vil gøre/være en af tre ting:

  • Progressiv: Man vil lave/indføre noget nyt.
  • Legitimerende: Retfærdighedsgøre det bestående samfund.
  • Regressivt: Men ønsker at føre samfundet tilbage enten helt eller delvist til et tidligere system.

En politisk ideologi er et sammenhængende sæt af ideer, antagelser og holdninger som danner grundlag for en organiseret politisk handling.

  • Fordelingspolitik => fordelingen mellem samfundets rige og fattige
  • Værdipolitik => integration
  • Empirisk => hvordan virkeligheden er, hvad man bør gøre eller ikke gøre.

Liberalisme.

  • John Locke (1632-1704), den politiske del & Adam Smith (1723-1790) den økonomiske del.
  • Købmændene vil have afskaffet det monopol som kongen og adelen har på handelsmarkedet.
  • ”Købmændenes ideologi”.
  • Laissez-faire økonomi. Dvs. ”lad os selv råde”-økonomi.
  • Mekanisk samfundsopfattelse. Styreformen er et menneskeskabt produkt, hvis formål er at tilfredsstille det enkeltes behov.
  • Mennesket kan klare sig selv. Det er stærkt, fornuftigt, rationelt og egoistisk. ”Man er sin egen lykkes smed.”
  • Grundloven blev nedskrevet i 1849. Staten blander sig meget lidt, kun når de personlige rettigheder blev krænket.
  • Der er plads til at man kan udvikle og udfolde sig som individ. Frihed/økonomisk frihed/politisk frihed/rettigheder.
  • Fundamentale rettigheder såsom frihed, liv, privat ejendomsret, ytringsfrihed, religionsfrihed og aftalefrihed.
  • Markedsøkonomi. Virksomhederne må konkurrere med hinanden. Åben økonomi. Fx Hvis A har en vare til 10 kr. og B har en vare til 20 kr., så må C gerne komme ind på markedet og sælge samme vare til 5 kr. Der er ingen monopol.
  • Staten skal blot beskytte borgerne ved at håndhæve rettighederne. Politi, ro & orden, lovgivning. Staten skal være meget begrænset, skatten lav og omfordelingen lille. Den der tjener mere får mere og den der tjener mindre får mindre.
  • Hospitaler, skoler, læger, tandlæger osv. (offentlige funktioner) skal være privatejede.
  • Økonomisk ulighed i samfundet skaber vækst – hårdt arbejde giver gevinst.
  • Venstre og Liberal Alliance.

Konservatisme.

  • Edmund Burke (1729-1797)
  • ”At konservere” – man vil gerne bevare noget. Vores værdier: Lov og orden (retspolitik), forsvaret, monarkiet.
  • Familien er den centrale, det mest vigtige, men vi er sammen som nation. Vi kan ikke fungere uden hinanden. ”Samfundsorganismen.”
  • Hierarkisk opbygget samfund. Individet er svagt og uselvstændigt. Individet har en fast plads i samfundet. Individet har brug for autoriteter (staten).
  • Staten har medansvar for den enkelte borger. Staten skal hjælpe de eller den gruppe som er kommet i problemer, hvis det påvirker samfundet som helhed.
  • Værdier og traditioner skal bevares. Kirken, kultur/religion, Kongehuset (i hvert fald i Danmark).
  • ”Gud, konge og fædreland.”
  • Privat ejendomsret og fri markedsøkonomi/ingen monopol.
  • Skeptisk og kritisk overfor forandring – skal foregå gradvist og langsomt.

Socialisme.

  • Karl Marx (1818-1883) & Friedrich Engels (1820-1895)
  • Via socialismen ville Karl Marx stræbe efter Kommunismen hvor alle var komplet lige og staten skulle nedbrydes. Alt var fælleseje. Kommunismen er ekstrem socialisme.
  • Mennesket er socialt. Der er fokus på fællesskabet. Mennesket vil omgås andre.
  • Lighed (fx økonomisk lighed)(ikke så stor forskel på folk)(alle er som udgangspunk født lige).
  • Omfordeling af samfundets goder.
  • Individet hører sammen i klasser – socialklasser, fx arbejderklassen.
  • Stor og aktiv stat.
  • Planøkonomi (staten tilrettelægger styringen af økonomien og produktionen).
  • Ingen privat ejendomsret (staten ejer virksomhederne)(fælleseje).
  • Enhedslisten og til dels SF.

Kommunisme.
En viderebygning/ekstrem socialisme.

  • Karl Marx (1818-1883) & Friedrich Engels (1820-1895)
  • Kapitalisme førte til klassedeling i samfundet. På den ene side stod kapitalisterne, som ejede produktionsmidlerne og på den anden side stod arbejderne, som ikke havde andet valg end at tage de job med de vilkår som blev tilbudt.
  • Arbejderne var blot lønslaver.

 

Styreformer og valgmåder.

Den demokratiske styreform.

  • Enten er det direkte eller også er det repræsentativt.
  • Borgerne har indflydelse på landets politik.
  • Valgende skal være frie, fair og lige.
  • Det kan være parlamentarisk eller præsidentielt.

I det direkte demokrati stemmer folket direkte ved en folkeafstemning. Fx ved EU (Fx skal vi have euro?) og når vi stemmer om noget som har med Grundloven at gøre.
Fordelene ved denne form for politik kan være at borgerne som individer har mere at skulle have sagt. Alle har muligheden for at blive hørt. Til gengæld så vil mindretallet blive den store taber, da alle de stemmer vil gå tabt. Derudover skal man som vælger til stilling til alle sager og ikke blot mærkesager. At holde folkeafstemninger flere gange om året vil også optage en masse tid og ressourcer og i sidste ende tage lang tid.

I det repræsentative demokrati stemmer folket på en repræsentant eller et parti, som man har tillid til at kunne tage beslutninger på vores vegne.
Fordelene her er at borgerne ikke behøver til stilling til alle sager og beslutninger. Modsat kan det også gøre folket dovent idet de ikke sætter sig ind i alle de politikker som partiet fører. Til gengæld går det ofte lidt hurtigere når ting skal besluttes, da ikke hele befolkningen skal tage stilling og stemme, men partiet/repræsentanten blot tager beslutningen.
En anden ulempe kan være hvis man ikke er enig i alle sit valgte partis sager og beslutninger. Borgerne har godt nok mulighed for at vælge en ny repræsentant/parti ind, men efter 4 år går meget i glemmebogen og borgeren glemmer hvad den var utilfreds med.

I Danmark har vi forholdstalsvalg. Det vil sige at vi stemmer på et parti og alt efter hvor mange stemmer de får, vil de kunne komme i folketinget og efterfølgende i regeringen.
Hele partiet vinder, men kun én repræsentant vil sidde i spidsen.
Vi har en spærregrænse i Danmark, som lægger på 2 %. Det vil sige at hvis man har fået under 2 % af de afgivne stemmer, så vil man ikke nå i folketinget.
I alt sidder der 179 MF’ere hvoraf to er fra Grønland og to er fra Færøerne.

I USA har de i stedet flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det betyder at man afgrænser et område (et geografisk område) til en valgkreds. Hvert område har én repræsentant som de sender videre til den lovgivende forsamling. Den med flest mandater vinder: Vinderen tager det hele: Præsident/præmiereminister.

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar