Eksamenshjælp

Retorik

Retorik – kunsten at tale

Den retoriske treenighed.

Pathos (patetisk – store følelser) Lejlighedstalen. Man taler til følelserne og bruger værdiladede ord og maleriske beskrivelser.
Ethos (etisk) Den politiske tale. Man taler til den personlige troværdighed. Det vigtigste er ikke hvad der bliver sagt, men hvem der siger det.
Logos (logik)Den informative tale. Man taler til fornuften. Man taler via logiske argumenter, saglighed, kendsgerninger og værdineutrale argumenter.

Den informative tale.
Formidling af viden om et bestemt emne.
For eksempel et foredrag, undervisning eller eksamen.
Ingen personlige synspunkter eller holdninger.
Variation for, at holde folket samlet og interesseret.
Dominerende appelformer er logos og ethos.
Den politiske tale.
Der skal være et emne og der skal være argumentation for talerens synspunkt.
Intentionen er at overbevise folk, så de kan tilslutte sig til taleren og påvirke andres holdninger.
Sproget er et våben. Det bruges fakta og holdninger. Man skal kunne fremstå troværdig.
Dominerende appelformer er logos, ethos og pathos.
Lejlighedstalen.
Talen afholdes altid af en der har en relation. Det er en personlig tale, men ikke FOR personlig. Situationsfornemmelse er vigtig!
Man giver talen for at give hovedpersonen og tilhørende en god oplevelse på en særlig dag.
Det skal være en positiv oplevelse, som skal behage og underholde og der må gerne bruges humor og ærlighed.
Der fremhæves kompetencer/egenskaber hos hovedpersonen.
Dominerende appelformer er ethos og pathos.

Det retoriske pentagram

Hvem siger hvad til hvem? Hvor? Hvornår? Hvordan og med hvilket formål? Hvilken effekt?

Afsender: Hvem er afsender? Hvem holder talen/skriver teksten?
Modtager: Hvilken modtager er målgruppe? Hvem lytter/læser?
Omstændigheder: Under hvilke forhold skal talen holdes? Hvilken lejlighed/hvilket magasin/avis?
Emne: Hvad skal talen/teksten handle om?
Sprog: Hvilket sprog skal talen udformes i? De tre appelformer/formelt sprog/hverdagssprog?

Argumentation

En hypotese er en hovedpåstand eller konklusion.
Et postulat er en påstand som ikke kan bevises og ikke underbygges.
Præmis er en hjælpepåstand eller et argument.
Et belæg er et argument.
Hjemmel/underbelæg er når man finder frem til en fælles forståelse.
Et modbelæg er når man kan modargumentere.

Fx
Påstanden: Vi har en dygtig statsminister.
Belæg: Vi har en god økonomi.
Hjemmel/underbelæg (Man finder en fælles forståelse.): Selvom økonomien er god, betyder det ikke at statsministeren er dygtig til alt.

Man kan diskutere belægget, men ikke påstanden.

Direkte argumentation har et argument som man kan henvise til, dog kan man stadig gøre brug af argumentationskneb.
Indirekte argumentation mangler belæg og bruger argumentationskneb, som fx:

  • Udeladelser – man undgår at berøre de punkter som man ikke kan begrunde.
  • Farvede ord/værdiladede ord – negative (hest), neutrale (ganger) og positive (øg).
  • Argumentationskneb:
    • Insinuation – der findes måske ærlige folk imellem, men…
    • Flertydighed – partiledelsen tager sig kærligt af de unge, når de er på kursus.
    • Mistænkeliggørelse – de tager vores arbejde og vores piger.
    • Hensigtskneb – de kommer for at tage vores velfærdsgoder.
    • Generalisering – fodboldtilskuere er ballademagere.
    • Latterliggørelse – de der går ind for vedvarende energi vil kun sidde i tællelys og strikke.
  • Henvisninger til:
    Autoriteter – det står i avisen.
  • Historien – allerede Jyske lov slår fast.
  • Eksperter – det er videnskabeligt bevist.
  • Naturen – det er imod naturens orden.
  • Talemåder/citater – hug en hæl og klip en tå.
  • Idoler/rollemodeller – gør som…
  • Mængde/udbredelse – mange mener som jeg, det er helt almindeligt at…
  • Vi-fællesskab – det synes vi alle, vi danskere føler.
  • Lykke eller frygt – det er vores gode land, som vi kender det eller så er det sket med Danmark.
Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar